
TEAMBUILDING DAG
Spændende teambuilding dag med kollegerne
Tag på en sjov teambuilding dag med De forenede Sejlskibe og styrk samarbejdet i virksomheden eller medarbejdergruppen.
Leder I efter et anderledes teambuilding-forløb til kollegerne? Her er vores bud på en teamdag, der er fyldt til randen med sjove og lærerige teambuilding aktiviteter om bord på et af vores klassiske sejlskibe.
Vi er fleksible, og ønsker I andre starttidspunkter, rettes tiderne bare til. Vælg fx en 5 timers, en 9 timers eller en 24 timers teambuilding dag – fyldt med gode oplevelser.
Klik og bestil et teambuilding arrangement hos De Forenede Sejlskibe.
5 TIMERS TEAMBUILDING DAG
Kl. 11.00
Velkomst, f.eks. med formiddagskaffe og introduktion ved Kaptajn og mandskab.
Kl. 11.30
Afgang fra Tuborg Havn. Dine medarbejdere bliver delt ind i grupper af besætningen, og når vi er vel ude af havnen sættes sejl. I bliver nu trænet i at få skibet til at sejle for vindens kraft alene. En opgave der kræver grundig instruktion og stor indbyrdes forståelse. De næste par timer øver vi os, og I bliver langsomt fortrolige med det store job, det er at håndtere en klassisk skonnert.
Kl. 13.30
Frokost fra kabyssen (skibets køkken)
Kl. 14.00
Pausen er slut, og I kan nu enten prøve at lave en stavvending, eller vi kan se, hvor mange der kan binde et dobbelt halsstik eller i små hold løse quiz’en. I har også mulighed for at behandle interne problemstillinger.
Kl. 15.30
Velfortjent afrunding med en enkelt fadøl og flere gode historier fra Skipper.
Kl. 16.00
Sejladsen slutter, og vi har fundet frem til f.eks. Skovshoved Havn.
Udover de aktiviteter, som er beskrevet i programmerne ovenfor, kan vi foreslå andre gode teambuilding lege og udfordringer som evt. kan flettes ind i løbet dagen.
Klik og hør mere om teambuilding events hos De Forenede Sejlskibe.
9 TIMERS TEAMBUILDING DAG
Kl. 09.00
Velkomst, evt. morgenmad og introduktion ved kaptajn og mandskab.
Kl. 10.00
Afgang fra Kulturhavn Kronborg i Helsingør. Dine kollegaer bliver delt ind i hold af besætningen, og vel ude af havnen sættes sejl. Hele teamet bliver nu trænet i at få skibet til at sejle for vindens kraft alene. En opgave der kræver grundig instruktion og stor indbyrdes forståelse. De næste par timer øver vi os, og I bliver langsomt fortrolige med det store job, det er at håndtere et klassisk rigget skib.
Kl. 12.30
Frokost, hvor vi evt. kan være nået frem til den svenske ø Hven eller andet hyggeligt sted.
Kl. 13.30
Pausen er slut, og vi vil nu lade jer sejle skonnerten. I sætter sejlene igen, men denne gang med et minimum af hjælp fra besætningen. Gruppearbejdet går ud på på skift at have ansvaret for styringen og håndteringen af sejl og skøder. Udfordringen er nu dels at kommunikere grupperne imellem og dels at formidle den kundskab, I har fra træningen.
Kl. 17.00
Velfortjent pause med kaffe og kage og evt. evaluering af coaching.
Kl. 18.00
Sejladsen slutter, og vi har fundet frem til Admiralkaj v/Admiral Hotel i Kbh.
Klik og få mere information om teambuilding hos De Forenede Sejlskibe.
24 TIMERS TEAMBUILDING DAG
Her er et bud på, hvordan et døgn på en af vore skonnerter kan se ud.
Kl. 16.00
Velkomst, samling på dækket og introduktion ved Kaptajn og mandskab.
Kl. 16.30
Afgang fra f.eks. Rungsted Havn i Nordsjælland. Din medarbejderstab bliver delt ind i grupper af besætningen, og vel ude af havnen sættes sejl. Alle deltagere bliver nu trænet i at få skibet til at sejle for vindens kraft alene. En opgave der kræver grundig instruktion og stor indbyrdes forståelse. De næste par timer øver vi os, og for hver vending bliver I fortrolige med det store job, det er at håndtere et klassisk rigget sejlskib.
Kl. 20.00
I spiser en god middag og slapper af sammen, mens I også fordøjer, det I har lært. Vi kan planlægge natsejlads, hvor I går vagter, eller/og når I bliver trætte kan vi finde en sikker havn for resten af natten f.eks. på Flakfortet. Vi kan også gå til Hallands Väderö, hvis vejret tillader det eller Bäckviken på Hven (vi kan naturligvis også gå til en dansk havn på Sjælland, blot er det sjovt at føle sig langt væk hjemmefra). Alternativt kunne vi finde en vig/bugt, hvor vi kunne ankre op i naturen. Andre muligheder kunne være Gilleleje-Anholt eller København-Rødvig v/Stevns Klint.
Kl. 08.00
Morgenmad med hjemmebagt brød.
Kl. 09.00
Øvelser om bord med individuelle udfordringer; eksempelvis udspring fra skibet og fridykning under skonnerten eller ”Mand over bord” øvelse.
Kl. 11.00
Efter en lille genopfrisknings gennemgang vil vi nu lade jer sejle skonnerten. I sætter sejlene igen, men denne gang med et minimum af hjælp fra besætningen. Grupperne får nu på skift ansvaret for styring, navigation og håndteringen af sejl og skøder. Det spændende er dels at kommunikere teams imellem og dels at forvalte den viden, I har fra skolingen. Frokost undervejs, eventuelt sandwich.
Kl. 16.00
I har fået bragt os til København eller Dragør på Amager, og turen slutter.
Fakta om teambuilding dag
Vi har to skonnerter med plads til 8-16 overnattende voksne gæster på hver – i alt på begge to er der plads til 24 overnattende personer. Se mere om skonnerterne Lilla Dan og Halmø. Vi er fleksible og sammensætter jeres teambuilding-dag i godt samarbejde med jer. Dermed kan I være sikre på en udfordrende dag, som handler om lige netop de områder, I ønsker.
Kontakt De Forenede Sejlskibe for yderligere information, priser eller et specielt tilbud.
Læs meget mere om teambuilding og teambuilding øvelser med De Forenede Sejlskibe.