Vi ♥️ glade kunder ⭐⭐⭐⭐⭐ | Ring 30 50 60 90 Kontakt os

KONFIRMATIONSINVITATION

Sådan skriver du invitationer til konfirmation

Her finder I inspiration og gode tekstforslag til konfirmationsindbydelsen eller indbydelsen til nonfirmation.

Så er det snart konfirmationstid. Måske er du konfirmand eller forælder og skal til at sende indbydelser ud til nær og fjern for at invitere til en festlig dag, der skal markere en af de store overgange i livet.

LÆS OGSÅ: En konfirmationsfest på et sejlskib er noget helt særligt

Det kan være, at I har fuldstændig styr på alt det med konfirmationstøj, taler, sange, menu og lokaler til festen. Eller også mangler der en smule.

Uanset om I er langt eller kort med forberedelserne, og hvad enten I holder festen på et sejlskib i havnen eller hjemme i stuen, er det under alle omstændigheder rart at få inviteret gæsterne på en ordentlig måde.

Eksempler på tekst til invitationer

Se alle de gode eksempler og skabeloner på en fin tekst til konfirmations- eller nonfirmationsindbydelsen. I kan naturligvis bytte rundt, tilføje og fjerne ord og sætninger som I lyster.

Kære …
Jeg vil gerne invitere jer til min konfirmation
fredag d. 4. maj kl. 10 i Havkirken, Skonnertgade 1
Efterfølgende vil der være fest og mad på et dejligt sejlskib i havnen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer og håber, I har lyst til at fejre dagen med mig.

Kærlig hilsen
Marena
S.U. senest d. 1. april på tlf. 12 34 56 78.

LÆS OGSÅ: Hold konfirmandens reception på et sejlskib

Kære …
Mine fødder har efterhånden en værdig størrelse til at træde ind i de voksnes rækker. Så derfor vil jeg lade mig konfirmere fredag d. 4. maj kl. 10 i Havkirken, Skonnertgade 1

Det ville glæde mig at se jer/dig til fest hjemme hos mig på Skibsklarergården kl. 12.30

I/du må gerne give besked hurtigst muligt og senest d. 1. april.

Kærlig hilsen
Marius
S.U. på mobil 12 34 56 78 eller e-mail@postkasse.dk

Kære..
Så skal jeg endelig konfirmeres
og får lov til at træde ind i de voksnes rækker.

Derfor har jeg brug for lige netop din hjælp
til at fejre den store milepæl.

Så medbring det festlige humør til en konfirmationsmiddag
nede på Skipperkroen d. 18. maj kl. 12.30;
og vær med til at give mig en uforglemmelig dag.

Kærlig hilsen Marinus

Kære …
I anledning af Anker’s nonfirmation vil det glæde os at se dig til
middag og fest på De Forenede Sejlskibes skonnert ved Admiralkaj

fredag den 18. april kl. 13.00.

Vi håber du vil være med til at gøre denne dag
til en uforglemmelig oplevelse for Anker.

Kærlig hilsen
Leif og Birte

S.U. senest 1. april.

LÆS OGSÅ: Sådan fejrer den friske pige eller dreng sin konfirmation

Kære …
Jeg er nu blevet teenager,
har samme skostørrelse som min far,
har overhalet min mor i højden.
Derfor er der ikke længere tvivl om,
hvad kirkeklokkerne har slået.

Jeg skal konfirmeres 26. april kl. 10 i Strandkirken.
Efterfølgende vil det glæde mig (og min mor og far) at se dig
til en festlig dag på Havnerestauranten i Rungsted Kyst.

Du må gerne give besked hurtigst muligt og senest d. 1. april.

Kærlig hilsen
Noah
S.U. på mobil 12 34 56 78 eller noahs-mor@e-mail.dk

Kære …
Farvel til børneårene. Goddag til de voksnes rækker.
Uha, så krydser jeg linjen, træder over grænsen.
Så find festtøjet frem,
tag det gode humør med dig,
og hjælp mig med at fejre
min nonfirmation med stil.
Kærlig hilsen Rosemarie

Kære …
I anledning af min konfirmation vil det glæde mig at se
– Bente & Finn –
kl 12:30 på
Hotellet i Søgade 17
1234 København
Kærlig hilsen
Sinbad