Vi ♥️ glade kunder ⭐⭐⭐⭐⭐ | Ring 30 50 60 90 Kontakt os

KONDOLENCETEKST

Sådan skriver du et kort til begravelse

Hvad skriver man i et kondolencebrev? Det kan være svært at udtrykke sin sorg og medfølelse over for de pårørende, så vi har samlet en række eksempler på kondolencetekster og hilsner du kan bruge ved begravelser eller bisættelser.

Man kan vise sin medfølelse på mange måder, og det er ikke sikkert, at nedskrevne ord er den bedste måde i den situation, du står i. En buket, et opkald, et besøg kan nogle gange være mere passende og give den støtte til de pårørende, som de har brug for i deres sorg.

LÆS OGSÅ: Askespredning til søs – en mindeværdig afsked

Andre gange kan en hilsen i et kort eller sammen med en blomst netop være det helt rigtige. Se eksemplerne nedenfor og lad dig inspirere til hvad du føler er rigtigt og kan stå inde for at skrive som tekst til begravelseskort.

Eksempler på en kort kondolencetekst

En kondolencehilsen behøver ikke være lang, og ofte er det en fordel, hvis den er kort og præcis og kan udtrykke medfølelse og nærværende tanker.

Selvom nogle af ordene kan føles gammeldags og virke fremmede, er anledningen også helt speciel, og der kan derfor være brug for ganske særlige ord. Uanset hvad vil de pårørende være meget taknemmelige for din hilsen.

Kender du afdøde eller de pårørende godt, kan du skrive en meget personlig hilsen, men det er altid en god idé at gøre beskeden personlig i så høj grad som muligt.

• Et sidste farvel
• Med venlig deltagelse
• Tak for alt
• Du vil altid være i vore hjerter
• Vi glemmer dig aldrig
• En sidste hilsen
• Tak for mange gode minder
• Aldrig glemt, altid savnet
• Altid savnet, aldrig glemt
• Tak for gode barndomsminder
• Jeg kondolerer
• Æret være dit minde
• Hvil i fred

Eksempler på længere kondolencetekster

Skal du skrive et kondolencekort kan få ord være nok, som I eksemplerne ovenfor. Men du kan også skrive et kondolencebrev eller en længere hilsen, hvor du nævner et eller flere af de personlige minder, du har haft med den afdøde eller familien. På den måde bliver din hilsen ikke fyldt af klichéer, men bliver et bevis for, hvad du føler og et ægte udtryk for, hvad du kan stå inde for at skrive.

Du kan også tilføje et par sætninger om, hvad vedkommende har betydet for dig. I begyndelsen har de pårørende ikke brug for mange velmenende råd, så det skal du ikke tænke på her. Men de fleste vil sætte stor pris på din omsorg og den medfølelse, som du udtrykker ved at skrive en hilsen, der viser at den afdøde har haft betydning for andre mennesker – deriblandt dig.

I det følgende er der en række eksempler på sætninger, som du kan flette ind i din hilsen sammen med de personlige ord, som du ønsker at sætte på.

Kære …
Det gør mig ondt, at du har mistet din mor. Jeg håber at du og din familie kommer bedst muligt gennem denne svære tid.
Med de varmeste tanker til jer alle.

Kære …
Det gør os forfærdelig ondt at høre, at I har mistet jeres kære far. Vi tænker meget på jer i denne svære tid.
I er ikke alene.
Kærlig hilsen …

Kære…
Jeg tænker på dig, og du kan altid ringe til mig.
Kærlige hilsner fra …

Kære …
Det er med stor sorg, at vi tager afsked med jeres elskede hustru og mor.
I skal vide, at vi tænker på jer.

Kære …
Vi er utroligt kede af, at jeres moster alt for tidligt er blevet taget fra jer. Vi tænker meget på jer og sender jer de kærligste hilsner.
Kærlig hilsen …

Kære …
Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse. I skal vide, at vi er her for jer i denne svære tid.
Kærlige hilsner fra …

Kære …
Modtag vores dybeste medfølelse i denne svære stund. Vi er med jer i sorgen.
Kærlig hilsen …

LÆS OGSÅ: Askespredning til søs – en mindeværdig afsked