Skonnerten Mira

Skonnerten Mira blev bygget som tomastet skonnert ved Rasmus Møllers Værft i Faaborg i 1898

Mira’s skønhed har givet hende tilnavnet “Nyhavns Førstedame”. Skonnerten sejler med gæster fra maj til oktober. Udgangspunktet er kajen foran Copenhagen Admiral Hotel tæt på Nyhavn.

Mira er oprindeligt bygget til at sejle med gods, men nu sejler den kun med rom og gæster. Læs her om

• Mira’s historie
Skibet er ladet med rom
• Mød Miras erfarne kaptajn Jess Pedersen, der fortæller om sikkerheden om bord

Hvor mange kan der være om bord?

Mira må tage imod 12-50 gæster afhængig af, om vi sejler eller ligger til kaj, og om folk skal spise ved opdækket bord eller får stående taffel. Ud over besætningen kan vi være

• 50 personer, mens skibet ligger langs kaj til eksempelvis en reception
• 22 gæster til søs for eksempel til buffet
• Der kan dækkes op til 20 i salonen
• 10-12 overnattende gæster i faste køjer til eksempelvis en personale- eller familietur

Miras indretning

Ud over den hyggelige salon, er der to toiletter (1 toilet midtskibs og 1 for) og kabys (køkken) om bord. Der er 12 køjepladser fordelt i 4 kahytter. Dertil kommer et lukaf med to køjepladser til besætningen. Du kan tage et kig om bord på dækket og ned i salonen, kahytterne og kabyssen.

FAKTA

Rigning: Tomastet jagtrigget skonnert
Hjemhavn: København
Kaldesignal: OXEY
Byggeår: 1898 – hos: Rasmus Møller – Faaborg
Totalrenoveret: 1995-1998 ved: E.M. Bådbyg – Gilleleje.
Bruttoregistertons: 39,29 brt (1 brt = 100 kubikfod = 2,83 kubikmeter)
Vægt: 58 tons
Skroglængde: 18,50 m
Længde overalt: 27,50 m
Bredde: 5,05 m
Dybgang: 1,95 m
Sejlareal: 270 kvm.
Mastehøjde over vandlinjen: 20 m
Hastighed for sejl: 0 – 10 knob
Hovedmotor: 180 HK Detroit Diesel
Marchhastighed: 7,5 knob
Hjælpemaskine: 25 HK ISUZU

Sikkerhed om bord

Alle vore skibe bliver årligt godkendt til erhvervsmæssig passagerfart af Søfartsstyrelsen og er således godkendt efter samme regler som f.eks. Oslo-færgen. Om bord findes Certifikatmappe med 20 certifikater, der dækker skib og besætnings-godkendelse af f.eks. brand, røg, helbredsundersøgelse, sygdomsbehandler etc. Alle certifikater er krav, der hører ind under ISM-certificering (International Safety Management) og IMO (International Maritime Organization) og er langt strengere krav, end det man møder på land. I er naturligvis velkomne til at få kopi af de certifikater, I måtte ønske. Lad os vide hvis I har brug for uddybende informationer.

SIKKERHEDS FAKTA

  • P&I
  • ISM
  • IMO
  • Lovpligtigt sikkerhedsudstyr
  • Kaptajn har skibsførereksamen
  • Syn hvert år
  • Søfartsstyrelsens godkendelse til sejlads med passagerer: Fartstilladelse
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

×