Slaget om København

100 kontrabasser, dansere til søs, sejlskibe, drag queens og flydende lyskunst. Toldboden vækkes til live på denne sensommeraften i august, når kanonerne skyder solen ned.

Mød kontrabasister fra hele verden, smukke gamle sejlskibe, dans på vandet og i masterne, majestætiske drag queens, ildspyende installationskunst og soldater fra 1801.

I 2012 udkæmpes slaget med bas-toner i stedet for kugler.

Toldboden, Nordre Toldbod 24, Kbh. K
Fredag d. 17. august kl. 21

Slaget om København er billedteater og ny-klassisk koncert, skabt til havneområdet, hvor de store søslag udspillede sig i det 19nde århundrede. Det enorme kontrabas-orkester opfører et originalt værk skrevet til lejligheden af kontrabasist og komponist Andreas Bennetzen. Basserne dirigeres med lyssignaler og morsekode.

Lilla Dan, Halmø og Mira sejler slaget

Sammen med internationale dansere, kaptajner og besætning på Københavns gamle sejlskibe, folkedansere, transvestitter, raketbyggere og mange flere, skaber installationskunstner Thomas Jørgensen lysværker på og under vandet.

I hvad der tegner til at blive en både storslået, poetisk, og underholdende iscenesættelse af havnebassinet midt mellem Amalienborg og den Lille Havfrue, indfanger Slaget om København billeder, der med en kalejdoskopisk tidsforskydning er vævet over temaerne som “invasion” og “krig”.

Københavns historie fortolkes frit, og i 2012 udkæmpes slaget med bas-toner i stedet for kugler. Med inspiration hentet i fortidens søslag og skiftende europæiske alliancer, trækker Slaget om København linierne op til et nyt århundrede, hvor verdenskrige og invasioner af fjerne lande stadig er på agendaen.

Mød 100 kontrabasser, smukke gamle sejlskibe, dans på vandet, majestætiske drag queens og ildspyende installationskunst når Slaget om København inviterer alle københavnere og besøgende i byen til en usædvanlig koncert oplevelse, der oveni købet er helt gratis.