Nedrigning 2017

Fra mandag den 25. september til fredag den 29. september 2017 vil der være fuld aktivitet på Admiralkaj foran Admiral Hotel.

Nu begynder nedrigningen på de bevaringsværdige træskibe Mira, Halmø og Lilla Dan og med det hjælper de nyudklækkede matroser fra skoleskibet Georg Stage. Skonnerterne får en grundig overhaling, så de er godt beskyttede mod en hård vinter, og de just dimitterede søfartselever får en praktisk erfaring i, hvordan man vedligeholder træskibe. Og det er et stort arbejde. De skal slibe og lakere master, bomme og rær, afrigge tovværk, lapsalve riggen, tørre og pakke sejl og lægge alt på lager.

Fluer i riggen

”Der er tusindvis af arbejdstimer i at vedligeholde disse gamle træskibe. Og lige nu gælder det om, at få dem rigget af efter dette års sejlsæson, så de er beskyttede mod vinterens fugt og kulde,” fortæller Jesper Hjorth Johansen, kaptajn på Lilla Dan, der i uge 39 ligger i Skovshoved Havn.

Arbejdet med at gøre skibene vinterklar fortsætter alle hverdage fra kl. 10-15 frem til 29. september. Herefter bliver skibene overdækket med presenninger og går i vinterhi indtil 1. maj, hvor glade gæster igen kan gå om bord til personale- og familiefester, eller teambuilding, receptioner og sejlferier.

Det meste foregår på Admiralkaj.

Georg Stage

Den første ”Georg Stage” var i 1882 under bygning på det nu lukkede skibsværft B&W i København. Fra sommeren 1882 har skoleskibet været på togt hver sommer og givet unge mennesker den grundlæggende søfartsuddannelse. Det gamle skib sejlede indtil 1934, hvor det blev besluttet at bygge et nyt skoleskib. Den nye ”Georg Stage” blev større, bredere og rummeligere end sin forgænger. Det er det skib, der frem til i dag, har uddannet unge mennesker på et nyt togt hvert eneste år.

Med nedrigningsarbejdet på Skonnerterne Mira, Halmø og Lilla Dan får de udbygget deres praktiske erfaring med årets gang på en historisk skonnert og erfaring med det praktiske, maritime håndværk.

Gavekort til en oplevelse om bord på en historisk skonnert

Står du lige og mangler en gave til en der har ALT og kun mangler oplevelser, så laver vi gerne et gavekort.

Giv en sejlferie på et af vore togter eller en kort sejltur til næste sommer på en af vore Tursejladser eller den nye Havnerundfart. Er I en stor gruppe kan en Picnic Sejltur for familie og venner måske også være interessant.

Gavekortet kan du også kan lægge under juletræet. Kontakt os…

Nyhedsbrev udsendt den 25.9.2017.