Invitation til Åbent Skib 2013

Traditionen tro starter vi sejlsæsonen med Åbent Skib, og i år vil vi gerne fejre det med at sejle ind i havnen gennem broerne

Torsdag den 2. maj 2013

for at markere at broerne åbnes gratis, så flere kan få glæde af maritim atmosfære.

Sejl med
Mellem de 6 Langs-Kaj- Arrangementer vil der være mulighed for at sejle med fra et stop til det næste. Så længe der er plads, er alle velkomne til at komme om bord og se broerne gå op.

Først til mølle princippet gælder på dagen, men der er gode chancer, for når hele vores flåde sejler, er der plads til 104 personer, hver gang vi lægger fra. Dagens program er:

Kl. 0800-0900
Langs kaj på Admiral Kaj v/Admiral Hotel

Kl. 0900-0915
Afgang og sejltur med åbning af Knippelsbro

Kl. 0915-1115
Langs kaj v/Knippelsbrogade v/Nordea

Kl. 1115-1145
Afgang og sejltur med åbning af Langebro, Bryggeboen og Teglværksbroen

Kl. 1145-1345
Langs kaj v/Frederikskaj v/Phillips

Kl. 1345-1415
Afgang og sejltur med åbning Teglværksbroen og Bryggebroen.

Kl. 1415-1615
Langs kaj på Islands Brygge v/Visit Denmark

Kl. 1615-1645
Afgang og sejltur

Kl. 1645-1800
Langs kaj på Kalvebod Brygge v/IDA

Kl. 1800-1830
Afgang og sejltur med åbning af Langebro og Knippelsbro

Kl. 1830-1900
Langs kaj på Admiral Kaj v/Admiral Hotel

Kom og se

Kom ned og se hvordan skibene er indrettet både oppe på dæk og under dæk i de hyggelige saloner – alle 3 har hver sit særkende.

Vi byder på lidt til ganen, mens I nyder atmosfæren og levende kan forestille jer f.eks. jeres næste ledergruppe møde, personalefest eller repræsentantskabsmøde.

Hent inspiration

Hent inspiration hos kaptajnerne, der kan fortælle om alt sejlskibene er velegnede til og svarer gerne på spørgsmål. Også hvis du har lyst til at fejre din fødselsdag i unikkke rammer eller simpelthen har lyst til en hel ferie som sømand.

Vi glæder os til at se jer om bord!

Nyhedsbrev udsendt 25.4.2013.