Åbent Skib 2016

Åbent Skib tirsdag den 3. maj 2016

Kom og vær med til at markere starten på sejlsæsonen og grib chancen for en lille sejltur:

Program

1730 Kom om bord på Skonnerten Mira til Åbent Skib reception langs kaj
1745 Halmø sejler ud på en lille sejltur
1800 Trekroner i sigte
1845 Skonnerten Halmø er retur langs Admiralkaj
1900 Åbent Skib er slut

Vil du sejle med?

Hvis du er hurtig på mailen, kan du være med om bord på Skonnerten Halmø, når hun sejler ud på en lille smagsprøve af en sejltur ud af Københavns Havn.

Først til mølle princippet gælder, så send os din tilmelding på info@deforenedesejlskibe.dk mærket “Åbent Skib 2016”, så får du besked, om du er blandt de heldige, der kan nyde en gratis sejltur.

Om bord på Skonnerten Mira vinker vi til Skonnerten Halmø og kigger på hvor langt byggeriet på Kvæsthusmolen er nået.

Så kom og oplev atmosfæren på kajen, hvor sejlskibene henover sejlsæsonen tilbyder aktiviteter lige fra konferencer, teambuilding og andre erhvervs relaterede arrangementer til skønne sejlferier, dagture, events, fester, togter m.m. Hent inspiration i dette maritime og aktive oplevelsescenter foran Admiral Hotel tæt på Nyhavn.

Vi glæder os til en hyggelig stund sammen med jer.

Legeskibet er klar til en ny sæson

Måske er vi oven i købet så heldige, at Lilla Dan, der starter med at være Legeskib, når til København, mens vi har Åbent Skib. Så vil alle tre skibe være samlet på Admiralkaj, hvilket er et sjældent syn, da skibene i resten af sejlsæsonen ofte er ude og sejle.

Det er De Forenede Sejlskibe’s Skonnerter, der skal sejle rundt til mange havnebyer i Danmark i sommerhalvåret, og her kan du se, hvilke havnebyer Legeskibet besøger i 2016.

Legeskibet er et samarbejde mellem Gerlev Legepark ved Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden. Legeskibet er ladet med oplevelser og bevægelsesglæde og skal inspirere til en forandring af de danske havnebyers blå rum.