Vi ♥️ glade kunder ⭐⭐⭐⭐⭐ | Ring 30 50 60 90 Kontakt os

Flakfortet

Sejlture til Flakfortet: Kombinér en vidunderlig sejlads med en udflugt til Flakfortet

Nyd en vidunderlig sejltur til Flakfortet ud for Københavns Havn med båd fra Admiralkaj. Det bliver en udflugt, I aldrig vil glemme, fyldt med indtryk fra de historiske sejlskibe, lyset, havet og den spændende historie på Flakfortet. Vores sejlture til Flakfortet er et perfekt alternativ til at sejle med færge til Flakfortet. Vores ture er både oplagt som firmatur og for private gæster.

Klik og bestil jeres tur til Flakfortet.

Sejltiden til Flakfortet er på ca. 45 min. hvis I vælger at sejle den korte tur for motor. Vi anbefaler dog mere tid, så I kan nå at sætte og sejle for sejl, mens I nyder en lang oplevelse med ophold på båden og i land på øen.

Spis i vores restaurant imens vi sejler til Flakfortet

Ud over sejladsen kan sejlskibet byde på f.eks. brunch på dækket, inden I indtager fortet og lever jer ind i dens fantastiske historie. Udsigten til København og den salte, friske luft er det ekstra krydderi – her vil maden bare smage bedre! Se menuforslag og vores priser på maden om bord.

HVORDAN FORLØBER VORES TURE TIL FLAKFORTET?

Det er helt op til jer, hvordan og hvor længe I vil være om at sejle til Flakfortet, og hvor kort eller lang udflugten på fortet skal være, men vi kan foreslå følgende tidsplan over 5 timer:

Kl. 09.00 Velkommen om bord fra Admiralkaj tæt på Nyhavn. Skipper informerer om dagens sejlads og fortæller historier.
Kl. 09.15 Vi sejler ud med kurs mod Flakfortet. Vi sætter sejl, og I er velkomne til at deltage. Det er både sjovt og udfordrende.
Kl. 10.00 Vi serverer brunch på dækket eller i salonen. Herefter kan I gå i land og opleve Flakfortet.
Kl. 13.15 I har indtaget fortet, og vi gør klar til afgang.
Kl. 14.00 Vi ankommer igen i Københavns Havn efter nogle historiske timer sammen.

Hvad kan man lave på Flakfortet?

En slentretur rundt på egen hånd efter jeres eget kort er en mulighed. Der kan også bestilles ø-dyst, spøgelsesjagt, rundvisning med fortælling om fortets historie, eller I kan tage et spil mini-golf på øen. Idéerne kan bruges både til kollegaer eller venner og familie og vi sejler gerne fra andre havne som f.eks. Tuborg, Skovshoved, Rungsted, Helsingør og Dragør.

Læs mere om mulighederne for en helt unik teambuilding oplevelse med De Forenede Sejlskibe.

Vejrgaranti

Kommer der en byge, kan alle søge ly i salonen, eller besætningen kan sætte solsejlet, som både skærmer mod solen, men også kan fungere som en stor paraply.

Vejret er så godt som aldrig for dårligt til en god oplevelse om bord på vores skibe, og skulle tilfældet være, betaler vi jer skibslejen tilbage.

Mange års erfaring siger, at det er mindre end 1 gang pr. 100 sejladser, hvor vores kaptajn vurderer, at sejladsen ikke kan gennemføres som planlagt. Læs mere om vores Vejrgaranti.

Sådan booker I sejlads til Flakfortet

Vores bådudlejning priser i 2022 for en 5 timers sejltur starter fra 687,- kr./pers. ved 30 pers. Herudover koster det 25,- kr./pers. for at lægge til i havnen på Flakfortet (2022). I samarbejde med SALT restaurtant kan vi tilbyde jer forskellige menuer ombord. Se mad om bord.

Kontakt os gerne for et tilbud på en udflugt, der passer til det antal I er, og de timer I ønsker at afsætte.

Se alle vores firmasejlture her eller find inspiration til dit næste firmaarrangement her.