Vi ♥️ glade kunder ⭐⭐⭐⭐⭐ | Ring 30 50 60 90 Kontakt os

SEJLSÆSON og COVID-19

Sejlsæsonen startede 1. maj 2020 med COVID-19 som følgesvend

Som et forsigtighedsprincip på baggrund af COVID-19 virus har vi valgt også efter den 18. maj ikke at sejle med flere end 10 personer inkl. besætning selvom retningslinierne for restauranter muliggør det. Imens afventer vi retningslinier, der skal gælde fra 8. juni 2020.

LÆS OGSÅ: Sejlferie

Vores vigtigste opgave er stadig at passe på vores gæster, hvilket betyder, at vi har iværksat en række procedurer og rutiner baseret på myndighedernes opfordringer. Vi holder tæt øje med WHO og de danske sundhedsmyndigheders opfordringer og tilpasser dynamisk vores tilgang til smitten.

Vi har implementeret følgende tiltag:

  • Vi rengør og desinficerer alle overflader, knapper og håndtag ofte.
  • Vi har udskiftet håndklæder med engangspapirservietter.
  • Har indført faste rutiner for brug af desinficerende håndsprit og generel hygiejne hos vores besætning.
  • Opstillet spritbeholdere til fri afbenyttelse af vores gæster.
  • Vi har udarbejdet en handlingsplan for hvordan et eventuelt tilfælde på et af skibene håndteres.
  • Vi har ændret vores menukort.
  • Vi modtager i øjeblikket udelukkende betaling med kort og indført MobilePay.
  • Alle vores leverandører er gjort særligt opmærksomme på hygiejne og leverancer.

Dertil passer vi på vores besætning og har løbende dialog om helbred samt situationshåndtering. Det er vigtigt for os, at både gæster og besætning føler sig trygge, og derfor har vi kontinuerlig kommunikation om disse emner.

Er du i tvivl om sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan du læse mere om dem på Corona-smitte, og du kan finde plakater med samme information hængende rundt omkring på skibene.

Vi opfordrer alle til at følge sundhedsmyndighedernes råd:

  • Vask dine hænder tit og brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.

Det er vigtigt for os, at både gæster og besætning føler sig trygge, og derfor tilpasser vi dynamisk vores tilgang til smitten.  

Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe på 30 50 60 90.

LÆS OGSÅ: Askespredning til søs

Blog udgivet 18.5.2020.